30. september 2010

Så er det i dag


datteren får nøglerne til sin nye lejlighed, og hun glæder sig som et lille barn. Den nye lejlighed ligger i samme ejendomskompleks (men nu med elevator) som den "gamle", men er lidt større og lidt lysere, og med en lille altan, og selve flytningen foregår så reelt fra en opgang til en anden ved siden af.
I går aftes "inviterede" hun moderen med i Ikea, og vi fik et par rigtig hyggelige timer i et Ikea der er bygget om og dermed nemmere tilgængeligt end tidligere. Datteren fandt da også lige nogle ting, som hun ikke kunne være foruden; blandt andet dette søde sengetøj.
Og som altid - når man er i Ikea - falder der mange småting ned i den gule pose, og selv moderen (der jo faktisk ikke skulle købe noget), måtte kapitulere og hjembringe en lille lækker rund kurv med låg til kosmetikken, samt en lille genopladelig LED lampe. Men sådan er det jo.
Sønnen på Fyn skal i dag forsvare sin store opgave i biomedicin, så her på Sjælland krydser vi fingre ....... Hvis jeg kender ham ret, har han ikke fået sovet meget i nat og vil være totalt "udmattet" efterfølgende.
God torsdag.

26. september 2010

Tilbage igen.

Efter nogle laaaaange dage, er jeg tilbage igen. Flyet torsdag aften fra Heathrow var forsinket en lille time pga. regn og megen flytrafik, så da min lillebitte bil endelig kørte ind på vores parkeringsplads, og jeg endelig var hjemme igen, var det blevet fredag!
Vi var indlogeret på Berystede Hotel i Ascot (ja, tæt på vædeløbsbanen; tænker "damer med store hatte"), og det var helt klart et hotel, der havde en del historik på bagen. Kan anbefales!

Weekenden har budt på en opvaskemaskine, hvor vandslangen var utæt (så der var rigeligt vand i køkkenet), men den har Gemalen heldigvis fikset i dag. Han er dygtig, er han....... Jeg selv stod klar og rakte ham diverse instrumenter, så det var team work, når det er bedst.
Efterfølgende var jeg et smut forbi Livstilsmessen på Borupgård i Snekkersten, som efter min mening ikke var noget at skrive hjem om. Der var mange udstillere med fine varer, men for det første var belysningen på stedet noget ringe, så det var svært at se farverne på varerne ordentligt, og for det andet var der nogen, der havde glemt at fortælle, at man ikke kunne betale med Visa/Dankort, så der sparede jeg lige nogle penge igen....... men ærgeligt for de der skulle sælge.
Satser på at komme ind til Femina messen, hvis tiden tillader.
God uge.

19. september 2010

UK calling.....

Om ikke så længe smutter jeg lige en lille tur til England. Jeg skal afsted med en kollega, og så kan I sikkert regne ud, at det er en business rejse.
Vi skal til et såkaldt affiliate meeting et sted uden for London; et møde hvor folk - fra mit firmas filialer rundt om i verden - deltager.
Vi skal med en "morgenkvalmeflyver" 07:45, så jeg skal MEGET tidligt op den dag, og kommer så til gengæld MEGET sent hjem dagen efter.
Men jeg tror det bliver godt; har faktisk været med til et lignende møde en gang tidligere, og det er altid godt at få udvekslet erfaringer med kolleger, der laver mere eller mindre det samme som jeg.
Så jeg er klar...... UK: here I come!
Og så i øvrigt tusind tak for sidst til de 2 søde mennesker, der husede os i går aftes og lavede dejlig, dejlig mad. Uhm hvor var det godt og hyggeligt.

God uge.

16. september 2010

Find din fortid.

En af mine store interesser er slægtsforskning, men da jeg er fuldstidsarbejdende både ude og hjemme har det indtil nu været meget småt med tid til den slags. Jeg har dog samlet diverse billeder og dokumenter fra både min mødrende og fædrende side, og jeg glæder mig til at komme i gang. Min far er død for mange år siden, men jeg har jo stadig min mor, som jeg pumper for oplysninger fra tid til anden.
Er der nogen der har god erfaring med slægtsforskning og evt. kan anbefale et stamtræs-program ????
Nå, men i går aftes så jeg så premieren på DR's nye program, hvor Peter Mygind skulle finde sin fortid, og så fik jeg igen lyst til at gå i gang selv.
Jeg må prioritere, skal starte fra begyndelsen, må i gang....... og ideer (og evt. gode links) modtages meget gerne.

13. september 2010

Der svedes og hostes.

Der har været lidt stille her på bloggen, for i den sidste uges tid har Fruen svedt og hostet og ligget på langs. Det var lige det der manglede!!
De 3 første dage var jeg på arbejde, men måtte så torsdag "kaste håndklædet i ringen" og melde mig syg. Så der røg lige min fredagsfridag oveni. ØV
Sønnen var et smut på besøg fra Fyn lørdag/søndag, og søndag var der "nogen" der havde bryllupsdag: Gemalen og jeg har nu været gift i 23 år og har derudover været sammen i 9 år...........
Jeg må lige vise jer et par billeder af min lille bogorm, som jeg har fået Eva til at lave til mig; er den ikke lækker:


8. september 2010

Træpillerne kommer....... og min røde cykel.




I dag kommer der træpiller, så vi har varme hele vinteren. Vi plejer at få dem i 16 kg's sække og har så en del arbejde med at fylde i siloen ugentligt i løbet af sæsonen. I år har vi valgt at forsøge os med big bags, og det er jeg spændt på. Hvis det går som vi vil, vil det betyde mindre arbejde af den tunge slags.


Og så har jeg endelig anskaffet mig en cykel (nu skal den bare samles). Jeg bød på en rød svensk cykel på Lauritz, og det lykkedes mig at få den på første bud, så det var en billig fornøjelse. I går hentede jeg så cyklen (der var ankommet fra Stockholm) på et fragtmandslager i Ishøj, og glæder mig nu til at få pakket den ud og samlet.

3. september 2010

Blogkvinder 40+

Jeg er blevet gjort opmærksom på at der i cyperspace er oprettet:

- se direkte link i højre side af min blog

Jeg har nu tilmeldt min blog, og hvis du er over 40, kan jeg kun anbefale dig at gøre det samme. Hvis du er under 40, kan du komme på (ikke venteliste) men VENNELISTE :-)