29. juli 2013

Den Blå Planet

Vi havde valgt dagen i går til et besøg på Planeten; måske årets - indtil nu - varmeste dag...... og det var godt nok også varmt. Selv om vi var helt ude ved vandet føltes det, som om man var sydpå.
Frokosten blev indtaget i Kastrup Strandpark, og mormor havde inviteret i anledning af sin 88-års fødselsdag. Der blev indtaget Kir Royal og efterfølgende dejlig frokost og vand .... masser af vand.
Kort gåtur til Planeten, kort ventetid på at komme ind, og så en indtræden i en fantastisk verden af tableauer med spændende fisk, farverige fisk, farlige fisk og ikke mindst store fisk.
Ikke mindst tunnelen med bl.a. hammerhajer og rokker er imponerende, og sjov var sceneriet med de mange tudser.
Gemalen fanger rokke med kamera.

Flot og stort var det, men omvendt ser det ikke ud som om alle akvarier er store nok ??? Men det ved jeg vist ikke nok om, men under alle omstændigheder var der en del fisk, der svømmede rundt og rundt langs kanten i deres akvarium.
Arrangementet blev sluttet af på Planetens skyggefulde terrasse.
Dejlig, dejlig dag.



24. juli 2013

Palle møbler

Jeg kan se på nettet, at palle møbler er meget brugt for tiden. Der bygges senge, sofaer, højbede, udekøkkener og meget, meget mere, og jeg selv er da også blevet lidt grebet af trenden.

En særlig lang palle er blevet monteret og beklædt og er nu sengens hovedgærde, og næste skrift er et lille afslapningssted et sted i haven:
2 x 4 paller (2 lag) har jeg fået tiltusket mig, og de er blevet placeret i haven under en stor blodbøg (overvejer om der skal sættes solsejl op også).
Fine plasttæpper er lagt oven på pallerne (som måske skal have ryglæn), og derpå er lagt en madras, der har plast på den ene side.
Og så skal der bare tilføjes nogle store puder, en plante, et par fyrfadslygter, en kurv med kopper og kaffe, lækre magasiner og gode bøger osv. osv.  Jeg er snart parat !!!!!

Her et par eksempler:




23. juli 2013

Du kender dem: Sweetdeal, Groupon, Downtown, Lauritz Onebid, etc. etc.

Jeg er en af dem, der har meldt sig til tilbud om diverse deals, og jeg har faktisk også benyttet mig af flere af dem. Senest et Sweetdeal tilbud om et besøg hos en frisør inkl. vask klip og føn (til ½ pris). Det var en rigtig god oplevelse, og resultatet er jeg svært tilfreds med.
Tidligere har jeg via en deal købt 3 måneders Zumba i et træningscenter, og et par øreringe er også smuttet ned i indkøbskurven.
Ikke alle deals er selvfølgelig interessante, men døm selv og prøv !!!!!

19. juli 2013

Spændende apps.

På en af mine yndlingssider http://elektronista.dk/ har jeg fået anbefalet app'en Yahoo Weather, og den er god. Du kan lægge din hjemby ind som en favorit - eller lægge flere favoritter ind (Paris, New York, you name it ......) - og du kan trække temperaturbilledet op og ned, og dermed få oplysninger om nedbør / fugtighed, ugens vejr m.m. - kan bestemt anbefales.

Yderligere er der en anden sjov vejr app, hvor du kan fotografere og efterfølgende se billedet med lokation og temperatur. Billedet kan postes på Facebook og andre steder - kan også anbefales.
Find den i AppStore under Instaweather.

17. juli 2013

Hundedyr

Vores store hund - 65 kg - har igen været til dyrlæge, og denne gang med en såkaldt fistel; en kanal til en dybereliggende byld, som åbenbart er svær at få ram på. Han skal nu i antibiotika behandling nr. 2, og så håber vi, at det er det. Han er en dejlig, men dyr hund :-)
Jeg havde fået æren (gemalen kunne ikke gå fra sit arbejde), og vovse fik lige en gåtur inden vi skulle ind til dyrlægen. Alligevel lykkedes det ham - mens jeg var optaget af at checke om der var andre dyr i lokalet - at tisse op ad receptionsskranken, hvilket personalet vist har oplevet før. De tog det i alle tilfælde i stiv arm, som man siger.
Vel hjemme igen med vovse var der så lige en anden og lidt mindre hund, der ventede på gåtur, efter at have været helt alene hjemme en god times tid. Behøver jeg at sige, at jeg sov godt i nat :-)

16. juli 2013

SPAM i mailboxen

I rigtig lang tid har jeg modtaget adskillige spam mails i min private mailbox, og hold da op, hvor er det irriterende. En tidligere kollega var så sød at fortælle mig, at jeg muligvis havde et problem med mit spamfilter, og "yes": kollegaen havde ret.
Gamle spamfiltre har jeg nu fjernet og tilsvarende har jeg oprettet et antal nye, og det har gjort underværker. Tak Belinda B :-)

15. juli 2013

Hundetegninger.

Ja, vore 2 dejlige vovser er nu udkommet i akvarel; gode og vellignende tegninger, som yder vovserne fuld retfærdighed. Nu mangler vi så bare at finde de perfekte rammer samt at bestemme om akvarellerne skal i passepartout eller ej :-)



14. juli 2013

Afternoon tea ......

Dejligt vejr. Dejlig park. Dejlige mennesker.
Hvad mere kan man ønske sig?

Jeg har ikke været i Bernstorffsparken i Gentofte i mange, mange år; ikke siden dengang for 100 år siden, hvor jeg var ung og luftede mine forældres gravhund.
I går var vi så inviteret i Dr. Louises Tehus i Rosenhaven, og hvilken fornøjelse: vejret var som sagt fremragende, og haven tog sig virkelig godt ud. De opstammede roser stod så flot, og de små lave buskbom hække var klippet på ypperste vis.

I Tehuset kan man bestille mange forskellige teer, som bliver serveret i fine gamle skotske sølvtekander. Dertil var det muligt at få cucumber sandwiches, scones m.m. serveret på en etagere. Te serveres i meget fint og gammelt porcelæn; alle kopper er forskellige.

I sig selv en meget, meget fin oplevelse, som gerne gentages :-)    God søndag.