Om Kristian Kongstad der byggede Varna.....


		Kristian Kongstad, tegner og bogtrykker. Født 9.4.1867 i København. Efter at have gennemgået læretiden som håndværksmaler, kom Kongstad på en malerskole, der blev ledet af maleren Kr. Zahrtmann, og efter malerskolen åbnede han sit "Atalier for Bogudstyr" i København. I 1896 foretog han en mislykket uddannelsesrejse til München, hvorfra han dog allerede efter få måneders ophold vendte hjem. Så købte han en gammel håndpresse og bosatte sig i Frederiksværk, men da transporten dertil hurtigt viste sig for besværlig, flyttede han allerede i 1897 til det mere centralt beliggende Fredensborg. Her fik han i 1903 bestilling på et stort arbejde: en flerfarvet kalender for året 1903 med farvelagte illustrationer for årets 12 måneder. Da han ikke kunne klare dette arbejde med den gamle håndpresse, anskaffede han en "Viktoria"-digelpresse drevet af petroleum. Samme år, 1903, udkom den første rigtige bog fra hans værksted, nemlig "Kirken i Tibirke" skrevet af en anden Fredensborg-borger, gartner Niels Pedersen fra Nørredam, og illustreret med vignetter og træsnit af Kongstad selv. 1904 flyttede han fra Kongstadhus til Varna, og herfra udgik indtil 1913 ca. 15 bøger, bl.a. den smukt udstyrede "Holger Jacobæus Rejsebog". I 1916 flyttede både han og trykkeriet til Hillerød, hvor han indtil 1921 udsendte endnu en del bøger. Kongstad gjorde meget ud af bogtrykkerhåndværkets tekniske og kunstneriske side, hvilket ikke var almindeligt her i landet på det tidspunkt. Han eksperimenterede en del med papirkvalitet og skrifttyper og var meget omhyggelig med at få illustrationer og skrift til at fremstå som en helhed. Kongstad trykte og illustrerede flere af historisk samfund for Frederiksborg Amts årbøger omhandlende gamle huset i Helsingør og Hillerød, og en del af de originale tegninger til disse bøger findes på Hillerød lokalhistoriske arkiv. Om han har lavet lignende tegninger af huse i Fredensborg er uvist? Kongstads dygtighed og kunstneriske omhu førte i 1915 til, at han fik overdraget arbejdet med at kaligrafere den "nye" grundlov i det eksemplar, der nu opbevares på Christiansborg. Kr. Kongstad døde 24.6.1929 og er begravet på Helsingør Kirkegård.

På besøg hos Kongstad


		Afskrit fra "Avertissementstidende for Fredensborg og Omegn 15.7.1911": "Foruden maler, træskærer og bogtrykker er hr. Kr. Kongstad endelig også arkitekt. Både i Fredensborg og andetsteds er der huse, som har ham som bygmester; hans eget hjem er sikkert et af de smukkeste og ejendommeligste i Fredensborg. "Det er bygget fra inden af", siger han selv. Alle de rum, han havde brug for, alle de nischer, indskæringer, som kunne give huset et morsomt og malerisk præg, tænkte han først på; det ydre kom til senere, det måtte nødtvungent rette sig efter fordelingen i det indre. Netop derved fik også det ydre en egen charme og en kapriciøs ejendommelighed. "Det ligner en gammel røverborg", plejede Drachmann at sige når han gennem haven kom op mod huset. Og der er noget om det. Med sin morsomme silhouet kan huset godt nok, set herfra, minde om en gammel ridderborg, helst om aftenen, når lyset viger og skyggerne bliver svigefulde. End ikke et veritabelt borgtårn med takket murtinde mangler. Man behøver ikke længe at have set på huset for at være klar over, at det er en kunstner, der har bygget det, og ikke en tilfældig entreprenør. Princippet, hvorefter det er bygget: at det indre er så uendelig vigtigere end det ydre - er uimodsigelig indlysende. Og der bygges kun meget få villaer efter det princip. De allerfleste opføres om firkantede kasser med en smuk facade. Rummene indeni må således fordeles på bedste beskub. Det er jo kun de færreste arkitekter, der formår at give i både pose og sæk. Kongstads villa er i det ydre smukkere og ejendommeligere end de fleste villaer, og i det indre er den indrettet med en smag og bekvemmelighed og en kunstnerisk omhu, som man kan lede viden om uden at træffe magen til. Alene den lille omstændighed, at sovekamrene er anbragt i stuen, sammen med husets øvrige beboelsesrum, giver villaen et sjældent præg af hygge og af at være et virkeligt hjem. Hvor delende og forstyrrende virker det ikke i de fleste villaer, at man kun ad trapper og stiger når op til soverummene? En del af den landlige hygge, der dog skulle være særkendet ved et landliggerhus, går derved ganske tabt. De høje paneler, de morsomme vægskabe, nischerne og indskæringerne, man møde på de mest uventede steder, de gamle hollandske kakler, indbefattede i træværket, de lyse, samstemte farver giver over huset, foruden dets landlige fred, et præg af udsøgt kunstnerisk smag. Man har i det den uvilkårlige følelse af velvære, som man altid har, hvor det banale er bandlyst og kulturen til huse. Det ypperste, han har frembragt, og det, der tjener ham til varigst hæder, er de bøger, der er udgået fra hans presse i Fredensborg - uden nogen sammenligning de smukkeste og mest fuldkomne bøger, der i vore dage trykkes i Danmark. Sætteriet, hvori Kongstad arbejder, alene og utrættet, ligger i kælderen. ........ Og der er fra dette stille kælderrum i Fredensborg udgået bøger, som bogelskede vil samle på og holde højt i hævd selv til sene tider, hvor meget af vor tids lette "kunst" er henvejret og de fleste af dens bøger hensmuldrede og ulæselige. Kongstads bøger er trykte på solidt papir, og deres kraftige typer skal nok kunne læses, selv når tiden har gulnet deres blade. Hvad der trykkes med nuet for øje, hører nuet til og kommer sjældent længere. Men Kongstads tryk bærer bud til eftertiden om nogle af se smukkeste bøger, der trykkes i vore dages Danmark, hvor der trykkes så utalligt mange bøger".