Nordmandsdalen i Fredensborg Slotspark er et meget interessant sted. Når man går tur i slotsparken sådan en dag som i dag, bør man lægge vejen forbi "dalen". Stedet stammer helt tilbage fra 1764, og her står 70 skulpturer, som forestiller 60 norske og 10 færøske bønder, fiskere og koner.
Midt i anlægget står der en søjle med en forgyldt kugle på toppen og rundt i anlægget er der yderligere små åbne pavillioner, hvor man kan sidde og nyde det hele. Her er så smukt.
Men Fredensborg Slotspark kan også byde på bl.a. Skipperhuset, to gamle tepavillioner, Kongebroen, Dybedal, og ikke mindst Fredensborg Slot.
Her er rig mulighed for dejlige gåture, og her møder man altid andre hundevenner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar