19. august 2018

Tanker fra sidste søndag i ferien.

Ferien er (næsten) slut for denne gang, og jeg starter på arbejde igen i morgen. Jeg har nydt det i fulde drag. Vi har dels fået lavet småprojekter herhjemme, været i sommerhus i Odsherred, haft flere hold venner på besøg, haft sønnike og søde kæreste overnattende i nogle dage samt været til en rund fødselsdag. Bøger har jeg ikke fået læst; jeg har stadig "Den der lever stille" til gode.
Er ikke helt fit for fight i dag, for naboens søn valgte i går aftes at holde fest for fulde gardiner indtil kl. 04:00 i nat, så søvn har hverken jeg eller Gemalen fået meget af. Det bliver en dejlig stille dag i dag.
Jeg gik en runde i haven her til morgen, og det bugner med figner, æbler, pærer, morbær og meget andet, og hvis du har forslag til hvad jeg kan bruge pærerne til, hører jeg det meget gerne :-)






15. april 2018

Det grå guld, nårrr nej, det grå hår ..........

Det grå hår er kommet for at blive, og også for mig.
Jeg er faktisk ret vild med det; så vild at jeg gør alt for at understrege farven, og til det brug anvender jeg bl.a. dette skønne produkt fra Maria Nila: Pearl Silver colour refresh.
https://www.stylebox.dk/maria-nila


Jeg bruger det dels til at vaske håret med, og enkelte gange lader jeg produktet sidde i håret i en 10 minutters tid, hvorved håret bliver tonet.


15. februar 2018

Finale .......

Ja, så er prinsen draget afsted fra Fredensborg, og lyden af helikopterne i luften over os er stilnet af. Der har været utrolig megen overvågning i de seneste dage, og området og slottet har været meget besøgt. Vi tager afsked med en verdensmand, der har repræsenteret Danmark på fineste vis, uagtet at visse personager og ugeblade nærmest har forfulgt ham og hængt ham ud.
Han har gjort det så godt, og vi danskere bør være yderst taknemmelige for at have haft ham som prinsgemal. Hvad havde monarkiet været uden ham?
Vi sku' skamme os over den måde vi har behandlet ham på. Basta.

Æret være hans minde.
Bon voyage.


12. februar 2018

Nu ER jeg tilbage :-)

Efter lang, lang pause (og blogskriveblokering) er jeg nu tilbage, og vil fremover fokusere på bl.a. den nye have, vi har indrettet i vores gamle have. Ved godt det lyder lidt sært, men sagen er den, at vi har fået lagt 600 meter jordvarmeslanger (og faskiner) i haven, hvilket betyder at nærmest hele haven har været gravet op.
Der er gået nogle år siden sidst, og vi har desværre haft henholdsvis dødsfald / ganske alvorlig sygdom i familien, og det har helt ærligt tæret meget på kræfterne og tiden.
Det gælder derfor om også at pleje sig selv lidt, og det vil jeg gøre ved at genopfinde mine hobbies, som der nu er lidt mere tid til igen.
Bl.a. sælger jeg lidt "lopper" på Instagram (@mme.brocante); lopper fra privaten eller fra diverse loppemarkeder, som vi frekventerer jævnligt.
Der er mange finurlige lopperier på min IG profil, men check det selv ud :-)