4. juni 2014

Mit franske jeg.

Da jeg var 17 år rejste jeg til Frankrig for at være aupair hos en fransk familie i et år. Egentlig var det meningen at jeg skulle i huset hos min noget ældre fætter og hans kone, men da fætters daværende danske aupair pige gerne ville blive hos familien et år mere, endte det med at fætter fandt en ung fransk familie til mig i samme by (Aix-en-Provence); det var mit held :-)  Mit held, fordi jeg her blev kastet ud på dybt vand og mere eller mindre blev tvunget til at lære/tale fransk. Lucky me......... for når jeg nu besøger Frankrig - for en uges tid siden: Paris - kan jeg mærke at "mit sprog" ganske langsomt vender tilbage. Når jeg har været i landet et par dage eller 3, begynder jeg at få "melodien" tilbage i sproget, og det er en fantastisk fornemmelse.
Mere følger .......

5. oktober 2013

Det skal fejres ......

Gemalen blev kørt til kystbanetoget torsdag morgen kl. kvalme, og så tog han afsted til Ålborg. Fruen har taget fri torsdag og fredag, så jeg tog retur til hjemadressen, luftede hunde i morgenmørket, ryddede op og gik så i gang med at male soveværelse.
Har læst mig til at det skulle være godt og beroligende at sove i værelser med grå eller mørkeblå vægge, og grå er farven for mig ..... og jeg skal lige love for, det bliver flot. Jeg glæder mig vildt til det er færdigt, men det tager lang til, for der er skråvægge og diverse indhak og yderligere skal der nedtages hylder og flyttes nips. Men det er en rigtig dejlig opgave, og jeg får yderligere flyttet lidt om og smidt ud. Der skal også lige syes et par nye pudebetræk o.a. Alt i alt en "win win" opgave, som SKAL være færdig, når Gemalen træder ind af hoveddøren.
Min brors Gemalinde er i NY, så i aftes havde jeg inviteret ham, min mor og min datter på Restaurant Mash (fødselsdagsgave til min mor). Jeg var lidt i tvivl om det var noget for en gammel dame (Mutti er 88 år), men jeg skal da lige love for at hun var begejstret - og det var vi andre bestemt også. Betjeningen var udsøgt, omgivelserne perfekte og maden fremragende, og jeg pønser nu på, at Gemalen skal inviteres på middag på Mash en dag vi igen har noget at fejre ...... og vi skal nok finde på noget. Alt skal fejres (vi lever jo kun en gang!), og da han lige nu står i Ålborg og holder et sikkert supergodt foredrag, kunne det absolut være en ting at fejre.
I am looking forward already :-)

21. september 2013

Fruen løber derudad .........

og følges med Hr. Gemal, når han lufter hunde lørdag og søndag morgen, og hold da op hvor var der smukt i skoven her til morgen:




 Hr. Gemal med vovser.





Og med masser af spændende svampe:





Træstub med svampe.





Det var virkelig en helt vidunderlig oplevelse, som jeg håber at fortsætte.

25. august 2013

Hortensia.

Nyder en dejlig sensommerdag i vores dejlige have. Tidligere på sæsonen var jeg så heldig, at vores lokale trælast havde tilbud på store Hortensiaer i røde/grønne nuancer til 50 kr. stykket, og jeg hapsede straks nogle stykker.
Jeg har aldrig tidligere set lige den slags, og jeg er spændt på om jeg kan få dem til at komme igen næste år.
Formiddagen blev dog lige midlertidigt afbrudt, da vi ikke kunne komme i kontakt med min 88-årige mor via telefonen (der dyttede optaget) og mange tanker farer igennem hovedet i sådan en situation: er hun faldet og har forsøgt at ringe, er hun død osv. osv. Men hun var heldigvis lyslevende; telefonen var bare død, måske på grund af et kabelbrud i nærheden.


24. august 2013

Så vandt jeg :)

I går fik jeg denne meddelelse fra I Love Beauty i min inbox:
 
Kære Gitte, 

Mange tak for din kommentar i konkurrencen om Shu Uemuras fantastiske hårprodukter med olie. Vi har trukket lod blandt de virkelig mange fine kommentarer, og dit navn kom op ad hatten som én af de ti heldige vindere. Tillykke til dig.

Kender ikke produkterne, men glæder mig til at modtage pakken :)

21. august 2013

Byt til nyt .....

Kender du konceptet?
Hvis ikke så se mere på http://swapamok.dk/

Jeg er aldrig stødt på denne side tidligere, men det lyder meget fornuftigt og må undersøges nærmere.

De skriver selv på siden:

SwapAmok er et helt nyt koncept, hvor du kan shoppe nyt tøj for dit eller dine børns brugte tøj uden at skulle have penge op af lommen.

Det er 100% gratis at have en profil på SwapAmok, - og du kan uploade alle de produkter du vil og købe alle de produkter du vil, hvor du alene betaler med dit brugte tøj.

Du har endda mulighed for at købe nyt tøj på kredit for dit brugte tøj, - og du betaler ingen gebyrer eller kreditomkostninger.


Konceptet går i al sin enkelthed ud på, at du oploader billeder af de produkter du ønsker at komme af med.
 Du får straks et antal shoppepoint for dine produkter ud fra produkternes nypris, stand og alder. 
Så snart du har oploadet billeder af dine produkter kan du shoppe frit blandt alle produkter i vores webshop for dine shoppepoint ud fra dine ønsker og behov.

Du kan også shoppe helt nye produkter for dit brugte tøj: Hver dag lægger vi et sponsorprodukt op på sitet, som du kan købe for dit brugte tøj.

16. august 2013

En formiddag i Rusland

Ferien er ved at være på det sidste, og da vi ikke har været ude at rejse i år (eller har lejet et sommerhus i DK), valgte vi at lave en del ting inde og ude; og der er blevet malet diverse steder, sat et par nye håndvaske op og meget, meget mere.
For at ferien ikke kun skulle dreje sig om fysisk arbejde valgte vi også at tage små ture på Sjælland, og i går gik turen så til Rudolph Tegner's Museum og Statuepark i de smukke, smukke omgivelser i Rusland, som området hedder.
Rudolph Tegners kunst er meget markant og meget iøjefaldende, men jeg var især optaget af de buster han har lavet. Af store kendte værker har han lavet Danserindebrønden, som nu står i Helsingør, samt Finsens monumentet Mod Lyset, der står ved Rigshospitalet.

Området Rusland er enestående, så det skal helt sikkert besøges igen, og denne gang med madkurv og kaffe.

I dag går turen til Garden Living Fair ved Frederiksborg Slot; det er første gang vi skal se den, så vi er begge spændte og meget modtagelige for nye input til hus og have.
Selvfølgelig skal også Café Havehuset, som bl.a. drives af en nær veninde, besøges :-)

13. august 2013

En enestående oplevelse

..... var det at høre Pink Floyd's The Wall i Parken søndag aften. En gavebod af lyd- og billedeffekter som en juleaften. Dvs. lyden var (selvfølgelig) for høj til mine ører, men Gemalen havde været så fornuftig at medbringe 2 par ørepropper; og dem havde vi brug for :)
En 148 meter bred mur bygges langsomt op i løbet af første afdeling, og efter pausen bliver den revet ned, efterhånden som Pink's mareridt rinder ud.
The Wall" blev udgivet i 1979, og i 1989 blev pladen et symbol på nedrivningen af muren, der delte Berlin.
Roger Waters var så venlig at tillade at man måtte tage billeder med mobiltelefon, men uden blitz, så de knipsede billeder er ret mørke.
Inden det hele går i gang.

Nu er det gået i gang.....

Det var en meget spektakulær oplevelse med et stort og imponerende sceneshow. En julegave til Gemalen.

Sidste ferieuge er nu startet .......

7. august 2013

Blogmag

Dagens indlæg er meget kort, for jeg er her kun for at introducere dig til http://blogmag.dk/ som I mine øjne er spændende læsning.
Der er mange gode indlæg samt gode råd om mode og skønhed m.m.