28. maj 2010

Fredag, fridag og forberedelse.

Jeg har fri i dag, så det har været en ganske kort arbejdsuge.
Lige nu ser det ikke ud som om det bliver havevejr, men måske det klarer op senere. Gemalen har fødselsdag i morgen, så noget af dagen i dag skal bruges til indkøb og madlavning.

Se vores træpæon, som er lige ved at springe ud.



Den gamle opstammede syren er også lige på trapperne. Inde midt i syrenen står en anden "gevækst", som vi aldrig har vidst hvad var, men det var helt tydeligt, at den kom godt i gang med at vokse, da syrenen blev opstammet. Gartnerdamen, som vi havde besøg af forleden, kunne imidlertid fortælle os, at det er en Kanelbusk, der vokser der.
Tidligere brugte man barken som erstatningskanel!

Den har nogle meget smukke blomster i dybrøde nuancer, og er meget dekorativ. Billeder følger senere af Kanelbusken; men her syrenen:





25. maj 2010

Havegalskab!

Ja, det hed foredraget, som Gemalen og jeg var til her til aften.
En forårsaften med den vildtvoksende haventusiast og økologiske gårdkone Camilla Plum (www.fuglebjerggaard.dk); og jeg skal da lige love for, at hun er meget, meget inspirerende - i mine øjne.
Så nu skal jeg i gang med at lave kryddersalt og kryddersukker med bl.a. mynte og chili. Glæder mig.

24. maj 2010

Dejlig Pinse.

Nyder lige nu det allersidste af Pinsen. Det regner men skidt, pyt; haven har godt af det.
Lørdagen gik med at købe ind og lave mad til søndagens familiefrokost her i huset. Menuen stod på en kold tomatsuppe, og derefter laksetærte, stegte kyllingestykker med hakkede valnødder og danablue dressing, chorizo pølse, Gemalens dejlige hjemmebagte boller med oliven eller ost samt salat. Til kaffen rabarbertærte og chokolademuffins. Mums. Me like.
Jeg har i øjeblikket gang i et muffin-projekt, hvor jeg forsøger mig med flere varianter.......

Søndag formiddag nåede vi lige at få et kort besøg af en "gartnerdame", der skal hjælpe os med at få udryddet skvalderkålen (hvis dette er muligt) og etablere bærhaven.
Kl. 13 kom familien, og der blev som sædvanligt grint godt igennem, og verden blev vendt efter alle kunstens regler; så alt i alt en dejlig dag.
Den kommende uge bliver dejlig kort for mig, idet jeg har fri fredag.

God uge.

19. maj 2010

Den forårsramte have.










Så er haven ENDELIG ved at springe ud, og jeg har her til aften taget et par billeder at min lille æbletræ i blomst.










Vi nyder i øvrigt at kunne hente friske krydderurter til vores mad, og det fungerer faktisk ret godt at have dem stående f.eks. i en ½ whiskytønde; tæt på køkken og udendørsgrillen.


<-- sidst juni 2010




17. maj 2010

Vi har fået pip !

Det pipper og pipper alle steder i haven, og hvor er det livsbekræftende. Efter en laaaang og meget stille vinter, er der nu fuld gang i dyrelivet igen; og det kan man da kun blive i godt humør af. Nu mangler vi bare det gode og varme vejr..........
I den kommende tid, og henover sommeren, er vi værter ved et par fødselsdagsarrangementer, og andre festlige begivenheder, og de skulle gerne afholdes i haven.
Haven er derfor ved at blive gjort klar (lang proces), og jeg har bl.a. et lille projekt med at få sat lavendel rundt om et rosenbed; et bed hvor flere af roserne desværre ikke har klaret vinteren, så der skal vist yderligere skiftes et par roser.
Og så må vi krydse fingre for, at de store "partytelte", som sidst blev brugt for 5 år siden (og siden har ligget pakket væk på loftet), igen kan blive sat op......... jeg krydser fingre.

Min veninde Jette H. har fødselsdag; til lykke Jette.

God mandag.

12. maj 2010

Pindsvin - Håll vårfart i trafiken särskilt på landet!

En af mine veninder har sendt mig følgende på min mail, og jeg synes simpelthen billederne og teksten fortjener at blive set af andre:





Hallå där ..... alla bilförare ......









Jag har tilkommit nu i vår för att be er alla att vara mycket försiktiga när ni är ute och åker







Därför att nu är det den tiden på året då jag håller på att lära mig att gå.









Så snälla ni ... kör inte över mig ...








Titta bara hur söööööt jag är ..... eller hur?






TACK SNÄLLA DU .... PUSS.



8. maj 2010

Milano tur/retur.

Det er snart ved at være en hel uge siden, vi kom hjem fra Milano, men denne sidste uge har været en uge hvor jeg har haft drøntravlt på arbejdet (vi har haft "audit"), så jeg har været udmattet, når jeg kom hjem om aftenen, og har ikke orket at skrive på bloggen. Men nu er det blevet lørdag (og regnvejr), og bloggen kalder.
Turen til Milano var som tidligere nævnt en tur med et par gode venner, og det blev en rigtig hyggelig tur. Vi tog afsted torsdag morgen og kom ned til 27 graders varme; det var lige før det var for varmt!!!!!!!
I løbet af de 4 dage faldt temperaturen dog gevaldigt, og da vi skulle flyve hjem søndag aften var det både koldt og regnfuldt.
Jeg tror ikke Milano er en by, jeg vil vende tilbage til, men nu har vi været der, og det var så det. Vi ville gerne have overværet en opera i La Scala, men det var umuligt at få billetter. Til gengæld besøgte vi operaens museum og havde der mulighed for at kigge ned på operascenen og følge prøverne til et stykke dramatik.

Milano er kendt for sin fantastiske domkirke (Duomo), så den var vi selvfølgelig også lige en tur forbi. Fantastisk.
Milano turen indeholdt mere udforskning af Milano samt en tur til bjergbyen Bergamo.
Vi var også omkring de store modehuse (for at kigge), som er rigt repræsenteret i Milano, og nåede da også et enkelt outlet!

MEN en dyr by, og jeg blev yderligere lidt chokeret over, hvor dårlige italienerne er til at forstå og tale engelsk.......

Nu har hverdagen så meldt sig igen med koldt og vådt vejr. ØV.
God weekend.