1. august 2013
Den gode grød
Haven byder lige nu på stikkelsbær, hindbær, solbær, jordbær og ikke mindst morbær. Det er hvert år en kamp at få fat i vores morbær, for fuglene er også helt vilde med dem. Morbær kommer i flere tempi, og der er altid nogle, der er helt sorte og modne, mens andre er på vej til at blive det.
De smager fortrinligt, men skal spises ASAP.
Men tilbage til grøden, for nu skal der altså laves stikkelsbærgrød, på gammeldags manér, så der må Frk. Jensens kogebog vise sig fra sin bedste side.
Og mon man kan komme lidt solbær i grøden også ?
5. august 2011
En gentagelse.
250 g smør
250 g sukker
4 æg
250 g mel
3 tsk bagepulver
1 citron
Glasur:
150 g flormelis
3 spsk citronsaft
evt. citronskal
Rør smør og sukker hvidt og tilsæt æggene et ad gangen.
Sigt mel og bagepulver sammen og rør det i dejen sammen med citronsaft og revet citronskal.
Fyld dejen i smurt form 20 x 30 og bag ved 175 grader i ca. 45 min.
Lad den afkøle på en rist og dæk den med en glasur rørt af flormelis, citronsaft og evt. citronskal (måske også lidt gul farve.....)
19. juni 2011
Lazy sunday.
Lørdagens menu bestod af:
1. Grøn suppe med ærtebruschetta (4 personer):
Til suppen: 3 store porrer, 2 kartofter, 1 løg, 2 spsk. ekstra jomfruolivenolie, 1 liter grøntsagsbouillon, 1 laurbærblad, 2 timiankviste, 2 dl sødmælk, salt og peber, 1 potte brøndkarse, 150 g rejer.
Ærtebruschetta: 100 g ærter, 1 fed hvidløg, 2 spsk. saltmandler, 1 spsk. ekstra olivenolie, salt og peber, 8 skiver flutes.
Rens porrerne, og skær dem i skiver. Skyl dem godt. Skræl kartofterne, og skær dem i tern. Pil og hak løget.
Varm olien i den gryde og svits porrer, kartofler og løg. Hæld bouillon ved og tilsæt laurbærblade og timiankviste. Det hele skal simre under låg i ca. 20 minutter.
Suppen afkøles og laurbærblade og timiankviste fjernes. Suppen blendes og der tilsættes sødmælk og smages til med salt og peber.
Til bruschettaerne blendes ærter, presset hvidløg, mandler og olivenolie til en pesto-agtig konsistens, som kan smages til med salt og peber. Brødet ristes og toppes med ærtemosen.
Suppen serveres med rejer, brøndkarse og ærtebruschetta.
2. Cæsarsalat med kylling og sprøde fuldkornsstænger (4 personer):
2 kyllingebrystfileter, 2 spsk. ekstra jomfruolivenolie, 2 hjertesalathoveder eller mini-romaine (jeg brugte iceberg og rucola), 50 g parmesan, 1 bakke karse.
Dressing: 1 dl creme fraiche 9%, 2 spsk. mayonnaise, 1 spsk. sød sennep, 1 tsk. grovkornet sennep, 1 lille bundt purløg, salt og peber.
Tilbehør: 4 skiver fuldkornsrugbrød.
Skær kyllingfileter i mindre stykker. Steg dem i olie ca. 3 minutter på hver side, til kødet er mørt. Skyl salaten og tør den. Anret salaten på et fad med kylling og flager af parmesan. Rør dressingen sammen. Smag til med salt og peber, og hæld den over salaten. Top med karse.
Rist brødene og skær dem i stænger.
Dessert: syltede figner, lidt flødeskum og en dejlig kop kaffe fra Nespresso maskinen.
BON APPETIT !
19. maj 2011
Hvedeknopper a la Fru Plum :-)
Fr. Plum’s hvedeknopper
25 g gær
4 dl lunken mælk
100 g smeltet smør
1 æg
12-13 dl hvedemel
1 dl sukker
1 tsk groft salt
2 tsk stødt kardemomme
revet skal af 1 citron
Lun mælken, rør gæren ud i mælken. Kom det smeltede smør i melet, kom mælk, sukker og kardemomme i og ælt dejen grundigt. Lad den hæve i en skål på køkkenbordet til dobbelt størrelse. Slå dejen ned og form den til 24 boller. Stil dem helt tæt i en bradepande eller ildfast fad foret med bagepapir. Fadet skal passe i størrelsen ellers bliver de for flade.
Film pladen løst og stil den i køleskabet til næste morgen, hvis man laver dejen om aftenen, ellers fra morgen til aften. Hvis bollerne er hævet flot op næste morgen kommer man dem direkte i ovnen ved 200 grader og bager dem 20 min. Hvis man synes de trænger til det, eller gerne vil have dem ekstra luftige, stiller man pladen over en stor gryde kogende vand til de er hævet op, og bager dem bagefter.
24. januar 2011
Og apropos italiensk mad....
29. december 2010
Til lykke; det blev en gås.
Og det blev det. Efter at have snakket om det i "1000 år" tog vi os endelig sammen til at prøve gås juleaften (udover flæskestegen) i stedet for and, og det blev en stor succes, som vi gerne gentager næste år. Gåsen (5 kg) blev tilberedt frit efter en Camilla Plum opskrift med superlækker indmad, og da vi endelig satte tænderne i den, var det med stor stor nydelse.Tilbehøret var det traditionelle: alm. kartofter, brunede kartofler, rødkål samt en dejlig frisk appelsinsalat med granatæble.
Den skal I prøve, og opskriften kommer her:
Appelsinsalat med granatæble (også Camilla Plum):
1 appelsin pr. person
1 helt granatæble
frisk mynte, basilikum, persille og koriander er dejligt grønt til appelsinerne
chilisalt olivenolie.
Skær skallen af appelsinerne og skær dem i skiver.
Arranger skiverne på et smukt fad og drys med granatæblekerner og hakket grønt efter smag.
Drys chilisalt over appelsinerne og væd salaten rigeligt med fed, grøn olivenolie.
4. december 2010
Den alternative julefrokost.
Traditionen tro er vi kommet godt i gang med december med afholdelse af vores alternative julefrokost. I dag har vi budt på ristaffel; en ret som vi ikke har afprøvet i mange, mange år, og som blev taget godt imod. Basis var kylling i karry, og kyllingerne var kogt i kokosmælk med kardemomme og kanel, og dertil blev serveret ris og diverse tilbehør med bl.a. pappadums, agurk, rødbede, ananas, kokosmel, rosiner, dadler med bacon osv. osv.Desserten var en chokoladekrokant med opskrift af Mette Blomsterberg.
Alle gæster havde selv medbragt drikkevarer, og det er faktisk en super måde at gøre det på. Vi havde det vældig hyggeligt, og fik grint en masse, og det gør vi gerne om næste år - første lørdag i december.
Her er opskriften på den indisk inspirerede kylling i karry (frit efter opskrift af Anne Hjernøe):
Kyllingen parteres og brunes godt af på en pande i en blanding af olie og smør.
Karrysauce
- Koldpresset jomfruolivenolie
- 1 stort fintskåret løg
- Ca. 2 spsk. karry
- ½ hokkaido skåret i tern
- 1-2 persillerødder alt efter størrelse, skåret i tern
- 8-10 hele tørrede figner, klippet i strimler
- 3-4 hele kanelstænger á 5 cm
- 10 grønne kardemommekapsler
- 1 ds. kokosmælk
- Grønsagsfond eller fjerkræfond
- Maldon salt eller en anden god flagesalt
- Smuttede hele mandler
Imens brunes kyllingen. Tag kanelstængerne op, og blend grøntsagerne til du har en jævn og cremet sauce, kom kanelstængerne tilbage i saucen og smag den til med lidt salt. Derefter tilsættes kyllingen og mandlerne, et låg lægges på gryden og kyllingen koger i saucen i ca. 50-60 minutter alt efter størrelse.
Spis kyllingen med kogt perlebyg, ris, naan, syltede løg, mangochutney eller hvad du syntes passer godt til.
10. november 2010
Æbleknas......
Du skal bruge (4 personer):
4-5 æbler
2 spsk smør
1 dl brun farin
1 tsk kanel
½ tsk kardemomme
3/4 dl brun farin
1½ dl havregryn
1 dl hvedemel
125 g blød smør
Sådan gør du:
Sæt ovnen på 225 grader. Skræl æblerne og fjern kernehuse. Skær æbler i både. Smelt 2 spsk smør, 1 dl brun farin, kanel og kardemomme på en pande og svits æblerne heri. Hæld æblemassen i en smurt form. Bland brun farin, havregryn og mel i en skål. Kom det bløde smør i og brug hænderne til at ælte smørret i melblandingen til dejen smuldrer.
Drys dejen henover æblerne.
Bag midt i ovnen i ca. 20 minutter.
Servering:
Serveres alene, med creme frâiche eller is.
God fornøjelse.
6. november 2010
Raclette i aften
Først skal vi dog have en GinTonic sammen med bittesmå toasts med tapenade.
Til Racletten disker vi op med stykker af okse- og lammekød, bacon, cocktailpølser, champignons, peberfrugt, cherrytomater, forårsløg og ost forstås. Dertil kartofler i fad.
Min dygtige gemal er p.t. i kælderen for at kreere ta-redskaber i træ.
Så skal vi efterfølgende prøve at lave pandekager på Racletten, og det bliver lidt spændende.
Vi slutter af med kaffe og en æblesurprise; hvilken ved jeg endnu ikke, men et "æblearrangement" er jo altid godt.
God lørdag.
31. oktober 2010
Så er den her - opskrift på Citronmåne (har lige fået den fra datteren)
250 g smør
250 g sukker
4 æg
250 g mel
3 tsk bagepulver
1 citron
Glasur:
150 g flormelis
3 spsk citronsaft
evt. citronskal
Rør smør og sukker hvidt og tilsæt æggene et ad gangen.
Sigt mel og bagepulver sammen og rør det i dejen sammen med revet citronsaft og citronskal.
Fyld dejen i smurt form 20 x 30 og bag ved 175 grader i ca. 45 min.
Lad den afkøle på en rist og dæk den med en glasur rørt af flormelis, citronsaft og evt. citronskal.
MUMS igen ....... god fornøjelse.
Knækbrød - uhm.........
1 dl hørfrø
1 dl sesamfrø
1 dl solsikkekerner (eller 5-korns blanding)
3/4 dl olie
1½ dl vand
3 tsk. bagepulver (eller mindre)
1-2 tsk. salt
Bland alt det tørre i en skål og tilsæt vand og olie.
Dejen er nu en klistret masse der fordeles med en grydeske eller dejskraber på bagepapir i en stor bradepande. Så fladt og tyndt som muligt.
Bages i ca. 15-20 minutter ved 200 grader midt i ovnen, eller til det er en smule gyldent/lys brunt.
MUMS.
Laksetærte med spinat..
3 dl mel
125 g smør eller margarine
1 æggeblomme
Fyld:
250 g røget laks
2½ dl crème fraîche
250 g dybfrossen, hel spinat
1 fed hvidløg
2 æg
1½ dl mælk
smør
Smuldr fedtstoffet i melet og saml med æggeblommen. Pak dejen ind, og lad den hvile køligt i 3o min. Rul dejen ud og dæk bund og sider af en smurt tærteform. Forbag bunden ved 225 grader i ca. 10 min. til den har fået lidt farve.
Fjern skind og ben fra laksen og skær den i små stykker. Damp spinaten i lidt smør i en gryde. Pres hvidløget ned i gryden og rør crème fraîche og laksen i. Smag til med peber (laksen er salt) og hæld blandingen i tærteformen. Pisk æg og mælk sammen og hæld over.
Bag tærten midt i ovnen ved 225 grader i 25-35 min. Pas på den ikke bliver for mørk.
Et voila; bon appetit.
18. februar 2010
Bagværk
http://www.sarahskager.dk
Hold da op hvor er forfatteren kreativ og inspirerende, og man får lyst til at gå i gang med det hele.
Har ikke lige checket om hun laver rugbrød, men alt det andet ser fantastisk ud.
I den forbindelse kunne man jo også lige checke http://sukkerblomst.dk/

