Der er i øjeblikket Copenhagen Opera Festival 2010 i København, og i dag var vi så heldige at have fået billetter til Operettebåden. Båden tilhører kanalrundfarten i København, og den var i dagens anledning pyntet fint i hver side med blomsterranker.
Turen rundt i kanalerne tog lidt over en time og undervejs blev vi underholdt (af Sofie Ottosen og Thomas Peter Koppel) med festlige sange og melodier fra diverse operetter.
Da vi steg i land igen, var der marked på Krinsen på Kongens Nytorv, hvor mange kunstnere udstillede deres finurligheder.
Sidst, men ikke mindst, var der boder fra mange forskellige lande med det pågældende lands specialiteter. F.eks. diskede den franske bod op med franske duge, oliven, sæbe (savon de Provence), den tyske med diverse pølser og så fremdeles.
Det var et meget, meget festligt arrangement og vejret var jo med os.
Dejlig dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar