Efter nogle laaaaange dage, er jeg tilbage igen. Flyet torsdag aften fra Heathrow var forsinket en lille time pga. regn og megen flytrafik, så da min lillebitte bil endelig kørte ind på vores parkeringsplads, og jeg endelig var hjemme igen, var det blevet fredag!
Vi var indlogeret på Berystede Hotel i Ascot (ja, tæt på vædeløbsbanen; tænker "damer med store hatte"), og det var helt klart et hotel, der havde en del historik på bagen. Kan anbefales!
Weekenden har budt på en opvaskemaskine, hvor vandslangen var utæt (så der var rigeligt vand i køkkenet), men den har Gemalen heldigvis fikset i dag. Han er dygtig, er han....... Jeg selv stod klar og rakte ham diverse instrumenter, så det var team work, når det er bedst.
Efterfølgende var jeg et smut forbi Livstilsmessen på Borupgård i Snekkersten, som efter min mening ikke var noget at skrive hjem om. Der var mange udstillere med fine varer, men for det første var belysningen på stedet noget ringe, så det var svært at se farverne på varerne ordentligt, og for det andet var der nogen, der havde glemt at fortælle, at man ikke kunne betale med Visa/Dankort, så der sparede jeg lige nogle penge igen....... men ærgeligt for de der skulle sælge.
Satser på at komme ind til Femina messen, hvis tiden tillader.
God uge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar