31. oktober 2010

Så er den her - opskrift på Citronmåne (har lige fået den fra datteren)

250 g smør

250 g sukker

4 æg

250 g mel

3 tsk bagepulver

1 citron

Glasur:

150 g flormelis

3 spsk citronsaft

evt. citronskal

Rør smør og sukker hvidt og tilsæt æggene et ad gangen.

Sigt mel og bagepulver sammen og rør det i dejen sammen med revet citronsaft og citronskal.

Fyld dejen i smurt form 20 x 30 og bag ved 175 grader i ca. 45 min.

Lad den afkøle på en rist og dæk den med en glasur rørt af flormelis, citronsaft og evt. citronskal.


MUMS igen ....... god fornøjelse.

Knækbrød - uhm.........

2 dl mel (f.eks. hvede, spelt, el. graham)
1 dl hørfrø
1 dl sesamfrø
1 dl solsikkekerner (eller 5-korns blanding)
3/4 dl olie
1½ dl vand
3 tsk. bagepulver (eller mindre)
1-2 tsk. salt

Bland alt det tørre i en skål og tilsæt vand og olie.
Dejen er nu en klistret masse der fordeles med en grydeske eller dejskraber på bagepapir i en stor bradepande. Så fladt og tyndt som muligt.
Bages i ca. 15-20 minutter ved 200 grader midt i ovnen, eller til det er en smule gyldent/lys brunt.

MUMS.

Laksetærte med spinat..

Tærtebund:
3 dl mel
125 g smør eller margarine
1 æggeblomme
Fyld:
250 g røget laks
2½ dl crème fraîche
250 g dybfrossen, hel spinat
1 fed hvidløg
2 æg
1½ dl mælk
smør

Smuldr fedtstoffet i melet og saml med æggeblommen. Pak dejen ind, og lad den hvile køligt i 3o min. Rul dejen ud og dæk bund og sider af en smurt tærteform. Forbag bunden ved 225 grader i ca. 10 min. til den har fået lidt farve.
Fjern skind og ben fra laksen og skær den i små stykker. Damp spinaten i lidt smør i en gryde. Pres hvidløget ned i gryden og rør crème fraîche og laksen i. Smag til med peber (laksen er salt) og hæld blandingen i tærteformen. Pisk æg og mælk sammen og hæld over.
Bag tærten midt i ovnen ved 225 grader i 25-35 min. Pas på den ikke bliver for mørk.

Et voila; bon appetit.

Housewarming.

Så var der Housewarming i datterens nye lejlighed, og vi var alle af gårde; familie og venner samlet i den lille lejlighed, men meget, meget hyggeligt. Tvillingebror med kæreste var sågar kommet hele vejen fra det fynske land.
Datteren har endnu ikke fået noget op på væggene, men en masse stearinlys - og det gode selskab - gav masser af hygge :-) Der blev i alle tilfælde grinet godt igennem.
Der blev disket op med pølsehorn, spinattærte, grønne snacks, frugt og dejlige kager: chokoladekage og citronmåne (den sidste intet mindre end fantastisk), og opskrift følger snarest her på bloggen.

Tak for en dejlig aften, mus.......

26. oktober 2010

Vinterdæk og MAC.

Det er ved at være tid til at skifte til vinterdæk, og det er gjort her til formiddag (vi holder ferie i denne uge....). Gemalen er ham der udfører det tungeste arbejde og jeg er stik-i-rend pige. Nu mangler vi bare at få sommerdækkene op på loftet, så de kan ligge der, indtil det er forår igen.

Og så har jeg lige bemærket, at Magasin Online nu sælger MAC-produkter, og har gratis levering i 48 timer. Det er værd at tage med, hvis man lige ved hvad man skal have.

21. oktober 2010

20. oktober 2010

Venindeaften.

I går var vi igen samlet - vi 4 piger der har fulgt hinanden i snart 25 år, og hvor var det bare hyggeligt som sædvanligt. Vi ses en 4-5 gange om året, og hver gang vi er sammen, er det som om vi sagde farvel til hinanden dagen før. Vi genoptager snakken fra sidst og får grint en masse.
Vi har en fælles referenceramme, idet vi på et tidspunkt har arbejdet det samme sted (og hvor 2 af pigerne arbejder endnu), og det medfører selvfølgelig altid en snak om: hvordan går det med ......, hvor er den og den blevet af ......., er du stadig i den afdeling ..... osv. osv.
Jeg tog i sin tid initiativ til at vi skulle ses privat, og det har jeg absolut ikke fortrudt - det giver mig så meget at være sammen med the girls.
Med onsdagshilsen :-)

18. oktober 2010

Glyptoteket; en fantastisk flot men dyr oplevelse.



Vi havde i lang tid set frem til et besøg i Café Glyptoteket inspireret af Mette Blomsterbergs tv-udsendelser "Det søde liv". I weekenden var vi der så med et par gode venner, men må efterfølgende sige, at det var en fantastisk smuk, men også skuffende og dyr oplevelse.
Omgivelserne var suveræne; tænk at sidde og spise med udsigt til vandmoderen !!
Vores første oplevelse var at skulle betale kr. 60,- pr. person for overhovedet at komme ind på Glyptoteket og dermed ind i caféen, og da vi bare skulle have kaffe og dessert, kunne man ikke bestille bord i forvejen. Vi ankom til Glyptoteket og startede besøget med (sammen med en masse andre mennesker) at stå i kø i lang tid, før det var muligt at "kaste sig over et bord". Herefter fulgte endnu en tur i kø for at bestille.
OK; ret skal være ret: dessert-tallerkenen var rigtig, rigtig god, men også rigtig, rigtig dyr, så inden vi fik set os om, havde det kostet en mindre formue for os fire.



13. oktober 2010

På kursus / efteruddannelse.

Fruen i huset er på et 2-dages kursus hos Lægemiddelindustriforeningen, hvorfor der vil være lidt stille på bloggen...... :-) :-)

11. oktober 2010

Amio.dk

Jeg har "surfet" på Amio.dk, og set hvilke herligheder, der gemmer sig her. Der er varer i mange forskellige kategorier, og der er mange, mange fine hjemmegjorte ting.
Jeg har indtil videre købt en lækker halskæde samt et par ørenringe, og har lige nu kig på et af de dejlige tørklæder, der gemmer sig på siden.
Yderligere har det givet mig inspiration til selv at gå i gang med et stykke håndarbejde, så måske - hvis jeg får tid og mulighed - vil jeg kunne præsentere et af mine egne produkter inden længe :-)
Men prøv' selv at checke siden ud.
God mandag.

8. oktober 2010

Om at kunne hjælpe ....

Dagen i går var afsat til at hælpe. Jeg var med mit firma ude på Amager for at hjælpe med at istandsætte dele af et være- og aktivitetssted for mennesker med psykiske problemer. Vi var ca. 50 mennesker afsted, og var inddelt i grupper, som hver havde ansvar for at istandsætte et rum. Der blev afdækket, renset af, malet og gjort rent, alt i mens nogle af stedets brugere også var til stede. Der blev snakket og grint (og arbejdet), spist frokost sammen (og kage senere på eftermiddagen), og planen var så, at vi skulle være færdige omkring kl. 16.00.
Det blev vi også, og jeg tror alle tog hjem med en god og tilfredsstillende fornemmelse i maven.
Håber stedets brugere var glade for vores besøg.

4. oktober 2010

Trick tyveri..........

Tænk at det skulle overgå min gamle 85-årige mor !!!
I går søndag, da hun var på vej ind i sin opgang, efter en lille tur til SuperBest, blev hun presset ind i opgangen af 2 personer; en kvinde og en mand.
Hun forsøgte at spærre vejen for dem, men det var selvfølgelig umuligt for den gamle dame. De masede sig på hende og havde deres hænder i hendes lommer, i hendes rygsæk m.v., og stak af med hendes pung. I pungen var der ca. 500 kr. i kontanter samt kørekort, diverse andre kort og et Dankort (inkl. kode !!!).
De ubudne stak af med pungen, og min mor kom så - godt rystet - op i sin lejlighed. Hun ringede straks til mig, for hun var så rystet, at hun ikke vidste hvad hun skulle gøre.
Jeg fik hende i gang med at ringe til politiet, mens jeg selv - på hendes vegne - tog kontakt til banken for at spærre kontoen. Vi var superhurtige, og den yderst fleksible bankdame kunne i øvrigt konstatere, at der endnu ikke var hævet på kontoen (PU HA), og det forholder sig faktisk således, at hvis man render rundt med kreditkort og pinkode sammen, så får man ikke dækket de penge der måtte blive stjålet. . . .
Heldigvis skete der ikke noget med hende (hun sagde efterfølgende, at hun bare skulle have slået dem med stokken (nej mor; det skulle du ikke....)). Politiet var så venlige at dukke op på hendes adresse og optage rapport, og ALLE kort er nu spærret (thank god for cyperspace), og vi kan så gå i gang med at få nye kort....
Men for fan..., hvor bliver man gal...... men også lettet over, at der ikke skete hende noget.

3. oktober 2010

Efteråret kalder.

Det har været en kold september 2010, og der skal snart gøres klar til vinteren i haven. Gemalen slår græs for (forhåbentlig) sidste gang i år, og så skal vi lige vurdere hvad der skal ind og stå, når frosten nærmer sig. Jeg har tidligere fortalt om et sted i skoven, hvor jeg har fundet spisekastanjer sidste år. Disse skulle overvintre i køleskabet, og de spirede simplethen, da jeg kiggede til dem i foråret. Jeg fik plantet et par stykker, og en af dem fik godt fat og står nu som et lille træ.
Tror jeg tager den ind til vinter, så jeg bedre kan nurse den :-)

Hundene har lige været på skovtur, og ligger nu og slapper lidt af:


GOD SØNDAG.









Datteren er nu flyttet og sønnen endte med et 12-tal.... super, super flot. Hvor er vi bare stolte af dem begge to, og for os er det vigtigste, at de er glade og tilfredse........